Afslutning Til Essays

Hvad er en afslutning?

Det sidste afsnit i din tekst. Modsat en konklusion skal en afslutning ikke lukke teksten. Tværtimod. Ofte skal den åbne emnet, så det bliver tydeligt, at der er meget mere, end det du har nået at beskæftige dig med i din tekst. Det viser læseren, at du er klar over, at du ikke har nået alt, der er at sige om emnet.

Hvad skal en afslutning indeholde?

En afslutning skal indeholde de afsluttende overvejelser om emnet. En afslutning vil i de fleste tilfælde komme efter en konklusion (undtaget i essayet, som ikke indeholder en konklusion). Derfor er det vigtigt, at det ikke blot bliver en gentagelse af konklusionen. I stedet skal den åbne emnet evt. med et par spørgsmål.

Det er også i afslutningen, at du har mulighed for at være kreativ. Måske har du en afgørende pointe, som du vil lægge vægt på eller måske opfordre læseren til at handle.

En afslutning kan derfor også se ud på mange måder. Eksemplerne herunder skal derfor læses som idéer til, hvordan en afslutning kan formuleres.

Konkret eksempel:

Kommunikationsmæssigt åbner den korte besked som medie et helt nyt univers for de unge. De har fået en mulighed for at opkalde en kommunikationsform efter sig – og de kan helt selv bestemme, hvordan den skal formes og fremmes i deres egne kredse.
– Take it or leave it!

Hvordan kommer jeg i gang med en afslutning?

Når du skal skrive en afslutning, skal du forsøge at finde en overordnet pointe i din tekst. Du kan fx tage udgangspunkt i et bestemt synspunkt, som du har været inde omkring i teksten.

Derudover er det vigtigt, at din afslutning hænger sammen med indledningen. Derfor er det også nu, at du finder det, der kan koble indledning og afslutning. Ofte er det et spørgsmål, som du indledningsvist har stillet, som du nu måske har et svar på. Det kan også være en antagelse, som du havde i begyndelsen, som nu har vist sig ikke at holde stik.

Konkret eksempel:

Der er derfor ingen tvivl om, at sms-sproget er kommet for at blive. Spørgsmålet er kun, hvornår det får indvirkning på den måde vi ellers skriver på.
med? 😉

Formålet i ovenstående eksempel er at forsøge at provokere læseren ved at afslutte med sms-sprog. På den måde bliver tekstens pointe sat på spidsen, og læseren sidder tilbage med oplevelsen af, at konsekvenserne af sms-sproget ikke er helt fastlagt. Det åbner for videre undersøgelse.

Det vigtigste ved en afslutning er:

  • At den afslutter din tekst.
  • At den indeholder en kort overvejelse om emnet.
  • At den hænger sammen med indledningen.
  • At den gerne må være kreativ.

Sune Weile ©

Hvad er essayanalyse?

Når man skal analysere et essay, skal man holde sig genrens kendetegn for øje. På et tekstnært niveau kan man holde øje med form og indhold og spændingen mellem disse. På et mere overordnet niveau kan man se, hvilken sammenhæng essayet indgår i, og hvilke problemstillinger det sætter op. Man kan kalde det for næranalyse, kommunikationsanalyse og samfundsanalyse. En analyse vil altid være funderet i læserens egen viden og sammenhæng, men jo flere analyseværktøjer, læseren har, jo dybere kan man komme i analysen. 

Hvordan analyserer man et essay?

De første tilnærmelser til essayanalyse kan gøres ved at kigge på alt det rundt om selve essayet. Det sker for at sætte essayet ind i en sammenhæng og i en periode, så man på den måde har et kvalificeret udgangspunkt at læse ud fra.

Spørgsmål kan være:

– Hvad er essayets titel og evt. undertitel?

– Hvem er essayets forfatter? Hvad kan det evt. give af forventninger til teksten?

– Hvornår er essayet skrevet?

– I hvilken sammenhæng er essayet indgået? (hvilket medie, hvilken distributionsform, evt. hvilken samfundsmæssig/politisk kontekst)

– Hvem er ved første betragtning essayets målgruppe? 

Når de ydre elementer er på plads, kan man gå nærmere ned i teksten. Man skal gerne have læst teksten minimum to gange, før man begynder analysen. Efter første gennemlæsning danner man sig et intuitivt billede af essayet, og efter anden gennemlæsning kan man begynde at lægge mærke til detaljer i sprog, tone og indhold.  

I den følgende tekstlæsning kan man stille nogle af disse spørgsmål: 

Indhold

– Hvordan er tekstens forløb? Er der en indledning, en refleksion og en afrunding? Hvordan viser de enkelte elementer sig i teksten? Er der en brat eller glidende overgang mellem de forskellige afsnit?

– Hvad handler essayet om? Hvilke emner bringer forfatteren op?

– Hvilken tid og hvilket sted foregår essayet? Hvilken betydning har det for essayet og den problemstilling det præsenterer?

– Hvilket miljø og hvilke mennesker optræder i essayet? På hvilke måder kommer disse karakterer til udtryk? Er de vurderet positivt eller negativt i teksten? Hvordan kommer denne vurdering til udtryk?

– Hvordan fremtræder fortælleren? Er det en tydelig fortæller eller en skjult fortæller? Hvordan påvirker fortællesituationen tekstens udtryk? 

Stil/sprog

– Hvilke sproglige virkemidler benytter essayet sig af? Metaforer? Ironi? Slang? Adjektiver? Er der mange ord med negative eller positive merbetydninger? Er ordene ladede eller neutrale?

– Passer stilen sammen med indholdet, eller er der en spænding mellem form og indhold?

– Hvis der er argumentation i teksten, er den så primært følelsesladet eller fagligt funderet? 

Genre

– Hvordan passer dette essay ind i genren? Hvilken undergenre kan det klassificeres under? Hvis det er svært at placere i en underkategori – hvorfor? Hvilke andre genrer læner det sig op ad (kronik, dagbog, brev, artikel, novelle) Ligner det noget andet, du har læst? 

Tema

– Hvilket hovedtema og hvilke evt. sidetemaer er der i essayet? 

Kommunikation

– Hvilken kommunikationssituation optræder essayet i? Er det trykt i en avis, et tidsskrift, på nettet? Hvilken målgruppe er essayet henvendt til? Hvordan er forholdet mellem tekst og kontekst? Passer indholdet sammen med det medie, essayet optræder i?

Fortolkning/perspektivering

– Hvad vil forfatteren sige med dette essay? Hvilke refleksioner og overvejelser har forfatteren gjort sig og hvordan gives de videre til modtageren? Hvad er tekstens intention? Hvilken politisk, samfundsmæssig eller kulturel sammenhæng er essayet skrevet ind i, og hvordan belyser essayet dette? Er essayet en refleksion over en bestemt tilstand i samfundet? 

Sammenfattende om essayanalyse

Essayet er en bred og til tider svært definerbar genre. Den kan omhandle mange forskellige temaer, variere meget inden for sprog og udtryk og udforme sig på mange forskellige måder. En analysemodel for essays vil derfor rumme en lang række spørgsmål, som essayet ikke nødvendigvis har svar på.

I en analyse veksler man mellem at se på essayets enkeltdele og essayet som helhed. Efter første gennemlæsning får man et overordnet indtryk af teksten, afsenderen og kommunikationsforholdet, derefter dykker man analyserende ned i teksten og ser på enkeltkomponenterne. Til sidst løfter man blikket fra brødteksten og lader alle observationerne samle sig til en overordnet analyse.

Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *